Høreapparat

Kære Sten.

Jeg kunne forstå på Jimmy, at I gerne ville have en hilsen til jeres hjemmeside om den hjælp, vi fik i sidste uge. Selv om høreapparatet ikke dukkede op, er vi meget taknemmelige for, at I kunne hjælpe og træde til med så kort varsel. Jeg har skrevet et lille stykke hernede, og vedhæftet et billede af Hector.

Min søn, Thorbjørn på 7, er ensidigt døv, og bruger et meget dyrt, benforankret høreapparat. Han er også en rigtig 7-årig, som elsker at lege – jo vildere, jo bedre, og en dag gik det galt på fodboldbanen ved Holmebækskolen. Han tabte sit høreapparat, og selv om alle var ude og lede, var og blev det borte. Næste morgen kom jeg i tanker om, at en dygtig sporhund måske kunne hjælpe. Jeg ringede til Sten fra Skovbo Politihundeforening, og efter ganske kort tid havde han fundet frem til Jimmy og Hector, som var parate til at hjælpe med det samme.

Hector gennemsøgte et kæmpe areal på fodboldbanen, og høreapparatet dukkede desværre ikke op, men det var ikke hans skyld – han fandt bittesmå perler fra perleplader, halve kuglepenne og flere andre tegn på menneskelig aktivitet. Hvis vi igen skulle stå i samme situation, vil jeg ikke tøve med at ringe til Skovbo Politihundeforening, og jeg vil også anbefale Politihundeforeningen til andre hørehæmmede og pårørende. Både Thorbjørn og hans skolekammerater fik en rigtig god oplevelse, da de mødte Hector, og vi er meget taknemmelige for, at der var hjælp at hente.

Mange hilsner

Karen Broholm

Thorbjørns mor.