Reminder: træningsweekend

Skovkøbing Grandprix - Træningsweekend på tværs

Der er stadig flere ledige pladser med hund

Tidspunkt: 2. til 4. maj 2014
Sted: Cortzelitse og omegn
Pris:  600 kr.
Tilmeldingsfrist:  1. april 2014

Skovbo og Nykøbing PH har booket Cortzelitselejeren i dagene den 2. til 4. maj 2014 og håber at rigtig mange har tid og lyst til en weekend med hundetræning. Planlægningsgruppen vil forsøge at skabe en lejerstemning med plads til hygge og samvær.

Instruktørerne vil forberede et program der udfordrer såvel kåringshunden/unghunden som kriminal- og vinderhunden.

Fredag aften vil der være mulighed for at tilmelde sig en natøvelse, og dette er for hunde i alle aldre og klasser.

Træningen lørdag og søndag vil tage udgangspunkt i vores konkurrenceprogram. Hundene vil blive inddelt klassevis og der trænes på små hold med to instruktører.

På lejeren er der plads til 40 hundefører. Pladserne fordeles ligeværdigt mellem de to klubber, hvorfor det er først til mølle princippet. Hund og hundefører er først tilmeldt, når der er betalt. Tilmeldingen er bindende og betalingen refunderes ikke ved afbud!

Har du ideer eller spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte udvalget som består af Rene:  51 52 96 72, eller Sten:  27 28 80 80

Der sælges naturligvis fadøl, vin, sodavand, kaffe etc. til sædvanlige lave klubpriser

Følgende instruktører deltager ved Skovkøbing Grandprix 2014:      HC, Palle Lorencen, Niels Wiess, Thomas Christensen, Villy Skårup, Flemming Hartvig, Sten Holst Christensen, Mette Lindegaard, Torben Pettersen, Benny Lund

I skrivende stund mangler tilbagemelding fra instruktør Flemming Hartmand og Andreas Hare.

 Program for dagene:

Fredag: Indkvartering mellem kl. 15.00 og 18.00. Spisning fra 18.00 til 19.00. Aftenkonkurrencen starter kl. 19.30. Derefter socialt samvær

Lørdag: Morgenmad fra 7.00 til 8.00. Standerhejsning på pladsen kl. 8.00. Træning fra 8.30 til 12.00. Frokost fra 12.00 til 13.00. Træning fra 13.30 til 17.00. Middag kl. 19.00, helstegt pattegris med tilbehør, samt socialt samvær

Søndag: Morgenmad fra 8.00 til 9.00. Træning fra 9.30 til 13.00. Oprydning og rengøring fra 13.00 til 14.00. Fra 14.00 til 15.00 frokost, evaluering og tak for i år!

Tilmeldte hundeførere udfylder nedenstående skema!
Hundeføres kontaktoplysninger: Navn, mail, mobil nr.
Afdeling
Hundens alder
Race
Klasse
Køn
Særlige udfordringer/problemer
Deltager med hund fredag aften
Deltager som hjælper fredag aften