Flere klubmesterskaber.

Lørdag den 28. blev der afholdt klubmesterskab i unghunde- og kriminalklasse. Det var tilmeldt 4 unghunde og 2 kriminalhunde.
De 4 unghunde skal søndag den 5. november til U-2 i Birkerød og deres resultater i klubmesterskabs konkurrencen giver anledning til håb om nye patruljehunde. Hele 3 af dem har halve oprykninger allerede.
De 2 kriminalhunde har konkurreret så ofte før. Hvem skulle vinde denne gang?
Se alle resultaterne herunder.

Unghundeklasse:
Klubmester 2017: Line Holm Hels og Amagers Qvalli med 178,9 point.
Nr. 2: Peder Engestoft Pedersen og Møllers Wilma med 168,8 point.
Nr. 3: Annitha Munkholm Johansson og Imzedrifts Eline med 159,5 point.
Nr. 4: Per Due Jensen og Amagers Rasko med 153,8 point.

Kriminalklasse:
Klubmester 2017: Karen Olsen og Kakesttos Freya med 195,4 point
Nr. 2: Jens Andreasen og Amagers Helga med 167,3 point.

En meget flot præstation af Line og Qvalli i unghundeklassen, men som I kan regne ud, så gik ikke alt efter alles forventninger. I samme klasse havde Per Due det svært med Raskos temperament i øvelse 11 og i kriminalklassen drillede sporet Helga og Jens.
Men - det blev alligevel en fin dag i klubben.
Tak til de, som hjalp og tillykke til deltagerne.

Skriv et svar