Årsfest

Det er nu nogle dage siden årsfesten 2017 i Skovbo sluttede. Tredive medlemmer havde tilmeldt sig festen i Gørslev forsamlingshus. De fik en traditionel Skovbo-årsfest med det hele. Godt humør, hyggelige mennesker, rigtig god mad, stor pokal og præmieuddeling samt dans til langt ud på natten.

Tak til Jytte og hendes udvalg samt øvrigt hjælpere for en god fest. Ærgerligt, men forståeligt, at Jytte har valgt at stoppe som festudvalgsformand. Ærgerligt, fordi Jytte bliver svær at erstatte og forståeligt fordi hun har gjort det så længe.

Skovbos æres- og fortjenstpokaler blev uddelt.
De 5 pokaler gik til:

Årets bideinstruktør:
Peder Engestoft Pedersen for utrættelig indsats i klubbens mest populære aktivitet mange tirsdage hele 2017-sæsonen samt indsats på områdeplan.

Årets lydighedsinstruktør:
Asger Olsen for arbejdet med lydighedsholdene i Hårlev hvor han har virket med stor faglighed og hele sæsonen taget ansvar for koordinering af holdene.

Årets ny lovende hundefører:
David Woodfield, som har udviklet sig som hundefører, som altid møder til træning, som bidrager meget positivt til sammenholdet og derudover deltager som figurant i klubbens konkurrencer.

Årets Skovbokvinde:
Lisbeth Lyng Cornelius for hendes kæmpearbejde som lydighedskoordinator gennem mange år, også 2017. Lisbeth har selvstændigt udviklet og udvidet vort lydighedsholdskoncept til det det er i dag med hold i Hårlev, Køge og Bjæverskov og en afslutningsdag for holdene, som er en fest, også en faglig fest, for alle deltagere.

Årets hund 2017:
Amagers Helga har haft et fremragende år. Helga har deltaget i 7 konkurrencer, heraf både områdemesterskab og danmarksmesterskab. Helga har vundet 3 førstepræmier og kom med en flot tredjeplads på podiet ved DM i Randers.

Vi ses igen 2018 med nyt festudvalg. Det bliver spændende.

Skriv et svar