Evalueringsmøde.

Lisbeth Lyng Cornelius havde indkaldt til evalueringsmøde for lydighedsholdenes instruktører m.v. tirsdag 28. november i klubben.
Efterårssæsonen 2017 forløb fint, der deltog 19 kursister i afslutningen. Vi får 2 nye medlemmer.
Der ønskes mere opbakning i form af instruktører. Der havde været problemer i forbindelse med afløsning ved behov herfor.
Pladserne i Bjæverskov og Hårlev er velegnede. Der er p.t. ikke adgang til en velegnet (indhegnet) plads i Køgeområdet.

Lisbeth stopper som klubbens lydighedskoordinator efter at have deltaget siden 2001, men fortsætter som instruktør. Tak og stor anerkendelse til Lisbeth for indsatsen.
Et koncept til fortsættelse og vejledning for en kommende lydighedskoordinator blev skitseret.

For foråret 2018 planlægges hold i Hårlev og Bjæverskov (klubben). Hvis egnet areal findes i Køge, kan hold der overvejes.
Der mangler p.t. 3 instruktører til forårssæson 2018 i Bjæverskov (Mandag/torsdag).
Medlemmer, som er interesserede i hvervet som koordinator og eller instruktør bedes kontakte bestyrelsen. Prøv det, det er både sjovt og givende.

Vigtigheden af arbejdet med lydighedsholdene er ofte blevet betonet af bestyrelsen. Det er derfra nye medlemmer hentes og det giver et nødvendigt tilskud til økonomien.
For året 2017 udgør nettoindvindingen fra lydighedsholdene nøjagtigt halvdelen af, hvad den tilsvarende indvinding på kontingenter udgør. Det er en nødvendig aktivitet for vores klub. Støt op om den.

Skriv et svar