Smånyt

Tak til Susanne og Finn B. for dejlig mad på årets anden maddag. De omkring 16 medlemmer som deltog, gjorde hvad de kunne for at spise op, men selvom vi var nogle, som spiste flere pæne portioner, lykkedes det ikke.

Husk tilmelding til forårssæsonens sidste maddag, tirsdag den 8. maj. Det er grill-aften med Torben A.

På søndag, den 15. april, er der finale i Områdemesterskabet på politihundeskolen Kildegården i Farum. Jeg håber vi ses, det er en begivenhed, som er et besøg værd. Kom og støt op om Skovbos 5 hundeførere. Det er 2 fra sektion 1 og 3 fra sektion 2.

Nøgleombytningen er godt i gang. De, som endnu ikke har fået ny nøgle, kan få den tirsdage i klubben eller efter aftale med Finn B. Andersen eller formanden. Husk, der skal bruges ny nøgle fra den 30. april.

Vi har fået en forespørgsel på at lave en opvisning ved Tune kirke, som vi har sagt ja til.
Det er til en begivenhed med ganske mange mennesker søndag den 17 juni. Hvis nogen af jer har gode ideer, så kom frem. Der skal også bruges nogle hunde. Har du lyst til at deltage, så meld dig hos formanden.

Finn B. Andersen er primus motor i et arrangement den 12. juli - deltagelse i Køge kommunes "Sommersjov" for børn i sommerferien. Finn er ved at lave et program. Arrangementet starter kl.0900 og varer til kl. ca. 1300. Der skal også bruges hunde og førere den dag. Tilmelding til Finn.

Husk, at indimellem Områdemesterskabsfinalen den 15. april og Sommersjov den 12 juli er der oprykningskonkurrencerne den 28. og 29 april, lydighedsafslutning den 2. juni og en Sommerkonkurrence måske med en sommerfest formentlig den 9 juni. Oplysning herom efter bestyrelsesmødet den 17. april.

Skriv et svar