Sommerkonkurrence og Sommerfest.

Lørdag den 16. juni blev forårets sidste klubarrangement afviklet med Sommerkonkurrencen og Sommerfesten.
Sommerkonkurrencen havde 11 deltagere, 7 kårede og 4 ukårede. Der konkurreredes som traditionen byder i øvelserne 1-6 + 11 og der bedømmes efter programmet
Når vi er færdige med det, følger en sprint, hvor vi ser hvilken af hundene, der hurtigst kan tilbagelægge en strækning på ca. 75 m, altså samme afstand som ved en øvelse 11.
En førsteplads i sprinten hos de kårede giver 7 point, en andenplads 6 point og så fremdeles. Disse point valgte vi at gange med koefficienten 0,33, og lægge det til det opnåede resultat for øvelserne 1-6+11. Det gav følgende ranglister:
Først resultaterne for de ukårede:
Vinder: Erik Goth-Eriksen og Nessebergs Vi-to.
Nr. 2: David Woodfield med Heitahs Holly
Nr. 3: Christian Mønster med Amagers Batman
Nr. 4: Carsten Persson med Amagers Zaco

Resultaterne for de kårede:
Vinder: Jens Andreasen med Amagers Helga
Nr. 2: Line Holm Hels med Amagers Qvalli kld. Luna
Nr. 3: Helene Høyer med Rothmanns Joey
Nr. 4: Camilla Johansson med Abbi
Nr. 5: Karen Olsen med Kakesttos Freya
Nr. 6: Karsten Staanum med Nixon von der Burgstätte
Nr. 7: Keld Andersen med Asser vom Lahnblick
Det blev en hyggelig formiddag også med godt hundearbejde.
Tak til dommerne, Sten Holst-Christensen og Finn B. Andersen og figurant Theo Frederiksen.

Kl. 1800 mødtes ca. 30 medlemmer til sommerfesten, som vort festudvalg havde arrangeret nede på terrassen.
Efter Torben Alriks fremragende amerikanske culottesteg med diverse tilbehør og vin sponseret af kennel Amager, var der præmieoverrækkelse for Sommerkonkurrencen. Præmietagerne blev behørigt hyldet igen, og det kastede da også en omgang af sig.
Derefter kaffe med dejlige kager, og til de, som ønskede det, en cognac eller bailey.
Det var en vellykket sommerfest, tak til festudvalget med Annitha, Helene, Lotte og Theo.

Skriv et svar