Jubilæumskonkurrencen 2018.

Skovbos Jubilæumskonkurrence blev afholdt første gang i weekenden den 15. og 16. september 1984, i øvrigt med Mogens Fruergaard og Keld Andersen som tilrettelæggere af patruljekonkurrencen om lørdagen og Erik Goth-Eriksen og Jørgen Kruse som tilrettelæggere af kriminal-vinderkonkurrencen om søndagen.
Konkurrencen blev afholdt som en markering af klubbens 10-års jubilæum. Jubilæumskonkurrencen var kommet for at blive, og har, med nødvendige tilpasninger, været afholdt i september måned lige siden. I år var det altså 35. gang, og selvom konceptet er ændret flere gange, er det stadig en betydende konkurrence for vore medlemmer, særligt de, som er udtaget til DM.
Skovbo, og område 6 har ingen deltagere i kriminalklassen ved DM i år, derfor blev konkurrencen kun afholdt i patruljeklasse og vinderklasse. Resultater herunder.

Patruljeklasse:
Vinder Mikkel Othar Olsen, Tåstrup, og Sund Hund Kira med 224,0 point.
Nr. 2 Line Holm Hels, Skovbo, og Amagers Qvalli, kld. Luna, 221,1 point.

Vinderklasse:
Vinder Sten Holst-Christensen, Skovbo, og Amagers Unni med 204,6 point.
Nr. 2 Jens Andreasen, Skovbo, og Amagers Helga med 199,9 point.
Nr. 3 Renè Lindhardt, Skovbo, og Amagers Zif med 189,7 point.

Som I ser, så holdt de dygtige patruljehunde som forventet niveauet fra udtagelseskonkurrencen, medens de ligeså dygtige vinderhundes resultater afspejler, at de i denne konkurrence fik udfordringer på vinderklasse niveau.

Alle 5 ønskes held og lykke ved DM i Billund.

Skriv et svar