Ugen der gik.

Kære Skovboere
Stens Gule Ærter tirsdag. Klubmesterskab for unghunde- patrulje- og kriminalklasse lørdag. Opskriften på en super Skovbo uge, hvor der var noget til de fleste.

Ærterne var som Sten laver dem. For os, som elsker retten, kan det ikke blive bedre. Pølse, flæsk og kam med hver sin sennep var herlig og der var nok af det hele. 25 medlemmer spiste sig godt og vel mætte og gav Sten en velfortjent hyldest for hans gastronomi.

Klubmesterskaberne lørdag havde 11 tilmeldt, men desværre måtte en melde afbud på grund af sygdom. Det gav 3 startende unghunde, 5 patruljehunde og 2 kriminalhunde. Vi havde suppleret med en unghund fra Frederiksværk og en kriminalhund fra Holbæk afdeling, tak til dem.
Ud over hundeførerne var 18 medlemmer i sving fra tidlig morgen i kantine og med konkurrenceafvikling. Finn Andersen havde sørget for super arealer og Torben Alrik og Keld Andersen havde tilrettelagt de 3 klassers konkurrencer med, synes vi selv, passende sværhedsgrader. Bedøm selv. Resultaterne kommer herunder:

Kriminalklasse:
Nr. 1 og Klubmester 2018: Torben Nielsen og Grunk von der Mooreiche, med 207,5 point.
Nr. 2: Niels Thim og Amagers Messi, Holbæk, med 206,5 point.
Patruljeklasse:
Nr. 1 og Klubmester 2018: Ole Boy Sørensen og Amagers Martin med 218,9 point.
Nr. 2: Line Holm Hels og Amagers Qvalli kld. Luna med 215,4 point.
Nr. 3: Helene Høyer og Rothmanns Joey med 212,0 point.
Nr. 4: Per Due Jensen og Amagers Rasso med 180,7 point.
Nr. 5: Karsten Staanum og Nixon von der Burgstätte med 180,0 point.
Unghundeklasse:
Nr. 1 og klubmester 2018: Erik Goth-Eriksen og Vi-to vom Nessenberg med 176,5 point.
Nr. 2: Torben Jensen og Møllers Totti, Frederiksværk med 170,3 point.
Nr. 3: Thomas Larsen og Bayogi Visa med 134,1 point.

Tak til de 2 i kantinen som sørgede for dejlig, solid morgenmad samt forplejning resten af dagen og til listeføreren og de 10 dommere og 5 figuranter, som var i aktion. En særlig tak til Kenneth Poulsen, København, som løb 11-veren for os.

Nu mangler vi blot klubmesterskabet i vinderklasse den 10. november. Tilmeld jer nu friskt, både hundeførere, dommere og særligt denne gang – figuranter.

Forinden ses mange af os i Roskilde til U-2 på næste søndag, den 4. november. Kom og kig med, det bliver også en god dag.

Skriv et svar