Udtagelse til områdemesterskaberne 2019.

Hej Skovboere.
Udtagelserne til OM-2019 er foretaget. Efter to konkurrencedage med god stemning, gode arealer, godt tilrettelagte konkurrencer og gode resultater er Skovbos hold i OM-2019 udtaget.

Lørdag var der udtagelse i kriminal- og vinderklasse. Desværre kom der 2 afbud i kriminalklassen. Årsag en syg hund og en syg hundefører. Resultaterne blev:

Kriminalklasse:
Nr. 1: Line Holm Hels og Amagers Qvali kld. Luna med 215,7 point.
Nr. 2: Bente Ritter og Lagusa Emma med 208,5 point.
Vinderklasse:
Nr. 1: Sten-Holst Christensen og Amagers Unni med 212,0 point
Nr. 2: Renè Bo Lindhardt og Amagers Zif med 206,0 point
Nr. 3: Karen Olsen og Kakesttos Freya med 159,7 point.

Torben Alrik og Keld Andersen havde tilrettelagt. I kantinen var der burger kebab med spidskålssalat. Tak til Torben og Annitha for det. Tak også til alle, der deltog. Det var en god dag.

Søndag var turen så kommet til unghunde- og patruljeklasserne Resultaterne blev:
Unghundeklasse:
Nr. 1: Erik Goth-Eriksen og Vi-to vom Nessenberg med 175,4 point.
Nr. 2: Jeppe F. Ditzel og Schæferhavens Debbi med 160,6 point.
Patruljeklasse:
Nr. 1: Camilla Johansson og Abbi med 204,3 point.
Nr. 2: Thomas Larsen og Laguso Visa med 202,0 point.
Nr. 3: Carsten Staanum og Nixon von der Burgstätte med 196,6 point.
Nr. 4: Helene Høyer og Rothmanns Joey med 183,3.

Line Holm Hels og Sten Holst-Christensen havde tilrettelagt. Tak for en god konkurrence. I kantinen var der frikadellesandwich med det hele. Tak til Sten for det. Tak til alle, som deltog. Det blev en god dag.

Skovbos hold til OM er udtaget, og som sædvanligt er der tilmeldt dommere og figuranter i fuldt acceptabelt antal. Tak for det.

Skriv et svar