Nyheder: Oprykning, OM-Finale, U-1 m.m.

Hej igen.

Bemærk venligst, at tilmeldingsfristen til Oprykningskonkurrencerne 2019 er henholdsvis lørdag den 6. april for kriminalklassen og søndag den 7. april for patruljeklassen.
Det ser pænt ud med tilmelding af dommere og figuranter, men sløjt ud for tilmelding af hunde/førere. (torsdag kl. 1000).
Det kan selvfølgelig sagtens nås endnu, men glem det nu ikke hundeførere.

Dommer og figurant besætningen fra Skovbo til U-1 er også kommet på plads, så det er bare at ønske alle deltagere, særligt hundeførerne, en rigtig god konkurrence. Jeg glæder mig til søndag.

Områdelederens opråb om dommere og figuranter til OM-Finalen den 14. april har indtil nu fået 2 Skovbofiguranter til at melde sig. Tak for det.
Jeg synes det er rimeligt, at vi stiller med et par dommere mere, og venter spændt på hvem der tilmelder sig. Jeg skriver lige en SMS til jer dommere.
Det foregår på Kildegård, Kildegårdsvej 2, 3520 Farum, og det er altid en super dag.

Lidt facts: Området har 49 dommere, de 24 er fra Skovbo. De brede skuldre må, og skal vel også, bære lidt mere. Derfor er der ofte bud efter Skovbodommere.

Skriv et svar