Ændring af dato for klubmesterskab m.m..

Kære Skovboere.

Vi har af flere årsager, som vi skal redegøre for senere, ændret datoen for klubmesterskab i patruljeklassen fra lørdag den 19. til søndag den 20. oktober. Alle nuværende tilmeldte er underrettet.
Ændringen er også foretaget på kalenderen, der stadig er åben for tilmeldinger, som vil være velkomne.
Det betyder, at der den 20. oktober afholdes klubmesterskab både i patrulje og kriminalklasse.

Tirsdag den 1. oktober, i går, var ca. 30 medlemmer samlede til sæsonens anden maddag. Det blev en rigtig hyggelig aften med Stens aspargessuppe efterfulgt af boller i karry, en menu som han høstede stor ros for. Tak til Sten.

Ved samme lejlighed kunne vi også sige tillykke og godt gået til alle vore deltagere ved DM i Nykøbing F, hvor særligt Jan Verner Larsen og Nederholm Quiks 3. plads i vinderklassen skal fremhæves. Nykøbings DM 2019 fik megen ros.
Se alle resultater og meget mere om DM på hovedforeningens hjemmeside og Fb.

Husk: Den 20. oktober klubmesterskab i både patrulje og kriminalklasse, tilmeldingen er stadig åben. Dommere og figuranter er også meget velkomne.

Skriv et svar