Øvelse 8 kårings program

image_print

Point: 15 – Appel 20/10
Kommando: Kan frit anvendes.
Hunden skal på førerens kommando afsøge et forholdsvis åbent skovområde
på ca. 75 x 250 m og her finde en helt eller delvis skjult person. Personen kan
være stående eller siddende. Hunden skal selvstændigt tilkendegive fundet
ved halsgivning og herunder bevogte personen.Føreren skal efterfølgende foretage anholdelse og visitation af personen,
hvorefter hunden tages i line og personen føres ud til kåringsmanden.
Hvis hunden, efter at have erkendt figuranten, fjerner sig så langt fra figuranten, at denne ikke føler sig bevogtet, kan hunden ikke bestå og øvelsen
afbrydes.
Figuranten må ikke have øjenkontakt med hunden.
Hunden skal bevogte figuranten, medens føreren foretager anholdelse og
visitation af denne.
Føreren skal vise, at hunden kan styres og herunder vise flere udslag. Hvis
hunden i modvindsrundering går hurtigt frem til figuranten uden ret mange
udslag og i øvrigt opfører sig korrekt ved figuranten, foretages ikke fradrag.
Har føreren ikke tilstrækkelig kontrol over hunden under runderingen, kan den
ikke bestå.